Skip to main content

RARE DISEASES

CMV- infektion og transplantation 

For personer med et normalt fungerende immunsystem er CMV-infektion asymptomatisk eller mild og kan beskrives som latent2. Svækkes immunforsvaret kan virussen reaktiveres, hvilket er tilfældet for mange stamcelle- og organtransplanterede patienter, der som led i deres transplantation modtager immunsupprimerende behandling for at forhindre organafstødning.

 

Patienterne er derfor sårbare overfor både reaktivering af patientens egen latente CMV-infektion og/eller en latent CMV-infektion, der overføres fra transplantatdonoren til modtageren. CMV-reaktivering forløber oftest uden symptomer (CMV-viræmi uden kliniske tegn på virussygdom), men kan i nogle tilfælde udvikle sig til egentlig CMV-sygdom (CMV-viræmi og samtidig kliniske tegn på CMV-virussygdom), der kan give alvorlige kliniske symptomer fra de organer, der påvirkes.

 

Foruden organ påvirkning har CMV-reaktivering også vist sig at være indirekte forbundet med øget risiko for komplikationer i form af bakterielle eller virale infektioner, graft-versus-host sygdom (GvHD) og organafstødning efter transplantation. Ultimativt kan disse komplikationer forårsage død2,3,4,5.

 

Behandlingen af CMV-sygdom er vanskelig. I den nuværende behandling lægges der derfor vægt på tidlig diagnostik og behandling af CMV-reaktivering hos patienter, der vurderes at være i risiko for at udvikle CMV-sygdom.

Info

Jeg er sundhedsfaglig personale