CMV og transplantation i Danmark
Læs mere om CMV-infektion i forbindelse med transplantationer
Cytomegalovirus (CMV) er en virus tilhørende herpesvirus-familien som de fleste mennesker bliver smittet med på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Cirka 80% af alle danskere omkring 30 årsalderen er CMV seropositive, og har dermed virus i kroppen1.
Når CMV har inficeret en person forbliver virus latent i kroppen hele livet, hvorved den potentielt kan reaktiveres. Nogle mennesker oplever forkølelseslignende eller ”kyssesyge-lignende” symptomer ved infektion med CMV, men oftest opleves ingen symptomer (CMV-viræmi uden kliniske tegn til virussygdom).
CMV-reaktivering kan i nogle tilfælde udvikle sig til egentlig CMV-sygdom (CMV-viræmi og samtidige kliniske tegn til CMV-sygdom), der kan give alvorlige kliniske symptomer fra de organer, der påvirkes.
1. https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/c/cytomegalovirus
Forkortet produktinformation for LIVTENCITY®▼ (maribavir) 200 mg filmovertrukne tabletter
▼Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, Se i pkt. 4.8 i det fulde produktresumé, hvordan bivirkninger indberettes.
Se venligst det fuldstændige produktresumé før receptudstedelse.
Indikation: Behandling af infektion og/eller sygdom med cytomegalovirus (CMV), der er refraktær (med eller uden resistens) mod en eller flere tidligere behandlinger, herunder ganciclovir, valganciclovir, cidofovir eller foscarnet hos voksne patienter, som har gennemgået en hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT) eller organtransplantation (SOT).
Dosering*: LIVTENCITY er udelukkende til oral anvendelse. Behandling skal påbegyndes af en læge med erfaring i at behandle patienter, som har gennemgået en SOT eller HSCT. Dosering: Anbefalet dosis er 400 mg to gange daglig i 8 uger. Behandlingsvarigheden kan individualiseres baseret på den enkelte patients kliniske karakteristika. Samtidig administration af de potente cytochrom P450 3A (CYP3A)-inducere rifampicin, rifabutin eller perikon frarådes på grund af mulighed for nedsat virkning af maribavir. Hvis samtidig administration af potente inducere ikke kan undgås, skal LIVTENCITY-dosen øges til 1200 mg to gange daglig. Glemt dosis: Hvis patienten glemmer en dosis LIVTENCITY, og næste dosis skal tages inden for 3 timer, skal de springe den glemte dosis over og fortsætte vanlig dosering. Dosisjustering ikke nødvendig hos ældre over 65 år, ved nedsat nyrefunktion eller ved let til moderat nedsat leverfunktion Sikkerhed og virkning hos patienter under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.
Administration: LIVTENCITY er udelukkende til oral anvendelse og kan tages med eller uden mad, som en hel tablet, knust eller knust og via oro/nasogastrisk sonde.
Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Samtidig administration af ganciclovir eller valganciclovir.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Virologisk tilbagefald kan forekomme under og efter behandling med LIVTENCITY. Virologisk tilbagefald efter behandling forekom sædvanligvis inden for 4-8 uger efter seponering. LIVTENCITY er ikke undersøgt hos patienter med en CMV CNS-infektion. Baseret på non-kliniske data forventes CNS-penetration for LIVTENCITY at være lav og det forventes derfor ikke at være effektivt til at behandle CMV CNS-infektion. LIVTENCITY har potentiale til at øge koncentrationerne af immunsuppressiva, der er cytochrom P450 (CYP)3A/P-gp-substrater med smalle terapeutiske margener (herunder tacrolimus, ciclosporin, sirolimus og everolimus). Plasmaniveauerne af disse immunsuppresiva skal overvåges hyppigt under behandling med LIVTENCITY, især efter opstart og efter seponering og dosis justeres efter behov.
Samtidig anvendelse af visse lægemidler kan medføre potentielt væsentlige lægemiddelinteraktioner og føre til større eksponering for samtidigt anvendte lægemidler og nedsat effekt af LIVTENCITY. Se pkt 4.5, tabel 1 i produktresumeet for forebyggelse og håndtering af lægemiddel-interaktioner.
Interaktion*: Maribavir metaboliseres primært af CYP3A, og lægemidler, der inducerer eller hæmmer CYP3A, forventes at påvirke LIVTENCITY clearance og kan medføre øgede plasmakoncentration. Dosisjustering er ikke nødvendig, når LIVTENCITY administreres samtidig med CYP3A-hæmmere. Se pkt 4.5, tabel 1 i produktresumeet for forebyggelse og håndtering af lægemiddel-interaktioner
Graviditet: LIVTENCITY er ikke anbefalet til brug under graviditet eller til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.
Amning: Amning skal afbrydes under behandling med LIVTENCITY.
Bivirkninger: Meget almindelige (≥ 1/10): Smagsforstyrrelser, diarré, kvalme, opkastning, træthed.
Almindelige (≥ 1/100 til < 1/10): Hovedpine, abdominalsmerter øvre del, nedsat appetit, øget niveau af immunsuppressivt stof og vægttab.
Overdosering: Der er ingen kendt specifik antidot mod maribavir. I tilfælde af overdosering anbefales det, at patienten overvåges for bivirkninger, og relevant symptomatisk behandling påbegyndes.
Pakninger og priser: 56 stk filmovertrukne tabletter 200 mg. Der henvises til dagsaktuel pris på: www.medicinpriser.dk
Udlevering: (BEGR)
Tilskud: Ingen tilskud
Indehaver af markedsføringstilladelsen: Takeda Pharmaceuticals International AG Ireland Branch
De *markerede afsnit er blevet omskrevet/forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen senest godkendte produktresume, som i sin helhed vederlagsfrit kan rekvireres fra den danske repræsentant Takeda Pharma A/S, Delta Park 45, 2665 Vallensbæk Strand, Tlf: 4677 1010, e-mail: medinfoemea@takeda.com
Dato for seneste revidering: 15. apr. 2024
15 april 2024